June 13, 2023

Shopify Markets vs. Multi-Stores? Vælg den rette opsætning til jeres globale vækstrejse

Det kan være udfordrende at skelne mellem, hvornår I bør vælge Shopify Markets eller Shopify Multi-Stores, når I er aktive i flere lande, ønsker at ekspandere til et nyt marked eller drømmer om at udvide jeres forretning internationalt. I artiklen her giver vi et overblik over de fordele og ulemper de to forskellige opsætninger har, samt hvornår det er væsentligt at bruge det ene frem for det andet i en international strategi.

Shopify Markets

Shopify Markets er et brugbart internationalt administrationsværktøj, som I kan tilgå som Shopify-brugere. Opsætningen giver en række fordele, der på baggrund af den mindst mulige indsats kan give hurtig adgang til udvidelsen til nye markeder.

Værktøjet hjælper jer med at identificere, opsætte, lancere, optimere og administrere jeres internationale markeder fra én Shopify-butik - og har I Pro-udgaven, kan I tilgå endnu flere features, som optimerer og simplificerer processen.

shopify markets & multi-stores

Med Shopify Markets er det muligt at oprette skræddersyede online shopping-oplevelser for tilpassede kundesegmenter. Værktøjet giver jer ligeledes mulighed for at oprette forskellige markeder, der er målrettet de lande og områder, der er aktuelle for jer.

Fordele ved Shopify Markets

  • I har samlet alt ét sted og undgår derved flere installationer og tech stacks, der skal vedligeholdes mv.
  • I betaler kun for én backend.
  • Det er muligt at køre TLD'er (Top Level Domains) på samme backend, så f.eks. domæne.com og domæne.dk kan have samme lagerstyring mm.
  • Det er muligt at samle 'SEO-værdien' på .com domænet og køre med sproglag (.com/da etc.) - afhængigt af jeres behov.
  • Det er muligt at have website.de og website.dk på separate domæner, men samme backend.
  • Priser konverteres automatisk til de forskellige valutaer afhængigt af, hvor brugerne lander.
  • Det er muligt at 'Auto translate' alle tekster. Dette er dog ikke anbefalet ud fra et kvalitets/strategisk perspektiv.
  • Det er muligt at have forskellige leveringsmuligheder og betalingsmuligheder.
  • Det er muligt at lave et B2B-login på samme shop, såfremt det er relevant for jer (kræver Pro).
  • Det er muligt at beregne SKAT, TOLD, VAT osv. automatisk i de forskellige lande (kræver Pro).

Ulemper ved Shopify Markets

  • Det er ikke muligt at lave differentierede, SEO-venlige URL'er pr. land. F.eks. vil en URL hedde det samme på trods af land. Så eksempel.com/collections/dresses vil være eksempel.dk/collections/dresses
  • På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at ændre produktpriser uden at ændre prisen på alle markeder. Dog er valutaen fortsat den rigtige. Det vil sige, at man ikke kan have differentierede priser på forskellige markeder.
  • E-mails kan ikke oversættes. Hertil skal Klaviyo eller en anden ESP benyttes som mellemled. Dog er det muligt at oversætte system-mails som ordrebekræftelser via Translate & Adapt Automatic. 

Generelt set er Shopify Markets et nemt og brugervenligt værktøj, der hjælper jer med at overkomme de udfordringer, som opstår, når man handler i forskellige lande. Selvom platformen stadig har visse begrænsninger, forbedres den løbende med nye funktioner og opdateringer. Shopify Markets er også en mere økonomisk og sikker måde at teste nye markeder på, fordi I ikke behøver at binde jer til de tunge krav og den store tidsinvestering, som det kræver at drive flere separate Shopify-butikker.

Shopify Multi-Stores

Hvor Shopify Markets samler alt under én butik, består Shopify Multi-Stores af separate Shopify-butikker, der fungerer uafhængigt af hinanden. Denne struktur tilbyder mere kontrol og fleksibilitet for hvert enkelt marked, hvilket gør det lettere at differentiere sig med hensyn til forskellige produkter, priser og kampagner.

Derfor kan Shopify Multi-Stores være fordelagtigt for jer, der har specifikke krav til opsætningen, unikke distributøraftaler i de enkelte lande og/eller mange fragtleverandører afhængig af geografien. I har ligeledes bedre adgang til at skabe differentierede løsninger - også med koden. Det betyder, at der for eksempel kan laves integrationer til løsningen.

Fordele ved Shopify Multi-Stores

  • Det er muligt at lave differentierede URL'er pr. land.
  • Det er muligt at ændre produktpriser uden at ændre prisen på alle markeder med den korrekte valuta.
  • Det er muligt at oversætte alle slags e-mails til det pågældende sprog i landet.
  • Hvis I er Shopify+ brugere, er det muligt at have 10 forskellige domæner gratis.
  • Der er mulighed for integrationer til PIM/ERP.

Ulemper ved Shopify Multi-Stores

  • Øget tidsforbrug på at administrere butikker.
  • Højere omkostninger, hvad angår teknikken (udviklingstimer) for at de forskellige opsætninger fungerer korrekt.
  • Dublerede integrationer, f.eks. til jeres PIM/ERP, såfremt det er en udfordring.
  • Flytning af tema, data og indhold til en ny butik. Der kan være opgaver med vedligehold, som bliver tidskrævende, hvis det ikke automatiseres.
  • I betaler per installation.

Selvom Shopify Multi-Stores er mere tidskrævende og omkostningstungt, opvejer den uendelige fleksibilitet i høj grad. Det kan give en mere robust og langsigtet løsning i internationaliseringsprocessen, alt afhængig af jeres præferencer. Denne løsning egner sig bedst til de større e-commerce-brands.

Shopify Markets eller Shopify Multi-Stores?

Som ovenstående illustrerer, er der fordele og ulemper ved begge opsætninger. Hvorvidt I bør vælge den ene frem for den anden afhænger af jeres behov samt hvor ambitiøst et setup, I ønsker. 

Hvis I går med et ønske om at ekspandere til et nyt marked, kan det være en god idé at starte på Shopify Markets for at teste markedet. Afhængig af ydelsen og om markedet viser sig at være rentabelt eller ej, kan I overveje at oprette Multi-Stores på et senere tidspunkt. Dette er dog en relativ tung proces, da Multi-Stores er mere omfattende end Markets, men det er stadig en mulighed.

Som udgangspunkt kan I rette jer efter følgende hovedregler:

  • Hvis I er en mindre virksomhed, anbefaler vi Shopify Markets, da det er en billigere og mindre risikofyldt løsning til at teste nye markeder. Opsætningen er også nem og brugervenlig, hvilket gør processen mindre tidskrævende.
  • Hvis I derimod er en større virksomhed, anbefaler vi i øjeblikket Shopify Multi-Stores, da det giver jer større kontrol og fleksibilitet samt mulighed for at differentiere jer yderligere.

Kom i gang med jeres globale vækstrejse

Det er ofte komplekst at navigere i og ekspandere til nye markeder. Det kræver, at I lægger en grundig strategi, da det er afgørende for, hvilken af de to opsætninger, I vil få mest glæde af. Derfor er vores bedste råd, at I forholder jer til, hvad jeres behov, ønsker og mål er, for at få den rette opsætning fra begyndelsen.

Virker det som en uoverskuelig opgave? Så kan i altid kontakte os og høre om, hvordan vi kan hjælpe med at vækste jeres virksomhed internationalt. Vores kompetencer spænder bredt, og vi har erfaring med alt fra markedsanalyse samt markedsudvælgelse til lokaliseringsstrategi, opbygning af websites og meget mere. Læs mere om, hvordan vi kan bidrage til jeres internationale vækst her.

Skal vi finde dit potentiale? Lad os påvirke og forandre din forretning.

Minding people
Minding business
Kontakt

Searchmind skal bruge dine kontaktoplysninger for at kontakte dig om vores produkter og tjenester. Du kan til enhver tid fravælge kommunikation fra os. Se vores privatlivspolitik for mere information.

Tak for din anmodning -
Vi kontakter dig hurtigst muligt!
Hov! Noget gik galt. Din besked bev ikke sendt.

Searchmind skal bruge dine kontaktoplysninger for at kontakte dig om vores produkter og tjenester. Du kan til enhver tid fravælge kommunikation fra os. Se vores privatlivspolitik for mere information.