March 10, 2025

Bliv vores nye Paid Social Associate (deltid) – Vær med til at skabe digital vækst for vores kunder

Brænder du for digital marketing og særligt på sociale medier? Vil du have endnu mere hands-on erfaring med at optimere annoncer på platforme som META, herunder Facebook og Instagram, samt også platforme som LinkedIn, TikTok og Pinterest? Vil du arbejde med nogle af de mest spændende brands og samarbejde med nogle af branchens skarpeste specialister? Så er det måske dig, vi leder efter til vores Paid Social-team hos Searchmind! Hos Searchmind hjælper vi virksomheder med at vækste gennem skarpe og datadrevne marketingstrategier. Vi stræber efter at levere prisvindende arbejde og har de senere år både vundet og været repræsenteret ved nogle af verdens mest anerkendte awardshows.

Hvad bliver dine ansvarsområder?

Som vores nye Paid Social Associate vil du blive en vigtig del af vores Paid Social-team og ikke mindst i vores samarbejde med vores kunder. Dine primære opgaver vil være:

  • Opsætning, optimering og analyse af annoncer
  • Udarbejdelse af annonceindhold og kampagnestrategier i samarbejde med vores specialister og Client Leads.
  • Løbende overvågning og justering af kampagner for at sikre de bedste resultater.
  • Udarbejdelse af rapporter og analyser på kampagneperformance.

Hvem er du?

Vi leder efter en engageret og performancedrevet profil, der:

  • Studerer på relevant uddannelse eller har relevant erfaring. Det er en fordel med erfaring.
  • Har passion for Digital Marketing og særligt betalt annoncering på sociale medier.
  • Er analytisk og kan arbejde struktureret med data og optimering.
  • Er kreativ og kan formulere skarpe budskaber i annoncer.
  • Erfaring med Meta Business Manager og LinkedIn Ads mm er en fordel, men ikke et krav.
  • Sidst, og vigtigst: Har et proaktivt og resultatorienteret mindset, der udfordrer status quo – både når det gælder vores kunders performance og egen faglige udvikling.

Hvad tilbyder vi?

Hos Searchmind bliver du en del af et globalt prisvindende digitalt marketingbureau placeret i hjertet af Aarhus. Vi tilbyder:

  • En ambitiøs og uformel arbejdsplads med flotte fysiske rammer.
  • Faglig udvikling og -sparring med nogle af branchens skarpeste specialister og rådgivere.
  • Muligheden for at blive en del af arbejdet med nogle af Danmarks mest spændende virksomheder samt muligheden for at være en del af prisvindende resultater og samarbejder.
  • En fleksibel deltidsstilling hvor du aftaler antal timer løbende med nærmeste leder.
  • Lækker frokostordning, frisk frugt og snacks, god kaffe samt sociale- og faglige events.

Bliv en del af Searchmind-teamet!

Lyder det som noget for dig? Så send dit CV og en kort ansøgning til rekruttering@searchmind.dk.

Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi finder den rette kandidat. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Aske Warming, Director of Paid Media, på aw@searchmind.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Skal vi finde dit potentiale? Lad os påvirke og forandre din forretning.

Minding people
Minding business
Kontakt

Searchmind skal bruge dine kontaktoplysninger for at kontakte dig om vores produkter og tjenester. Du kan til enhver tid fravælge kommunikation fra os. Se vores privatlivspolitik for mere information.

Tak for din anmodning -
Vi kontakter dig hurtigst muligt!
Hov! Noget gik galt. Din besked bev ikke sendt.

Searchmind skal bruge dine kontaktoplysninger for at kontakte dig om vores produkter og tjenester. Du kan til enhver tid fravælge kommunikation fra os. Se vores privatlivspolitik for mere information.