Det kan være en udfordring, at få grafik og tekst til at komplimentere hinanden på den helt rette måde, når I skaber annoncer på sociale medier. Specielt når pladsen til tekst er begrænset. Hvordan destilleres et vigtigt budskab ned til kun tre til fem linjer? Det finder I svaret på i denne artikel.
Tekst på billeder
Det kan være visuelt tiltalende og praktisk at inkludere tekst direkte på jeres billeder—simpelt for at gøre et budskab mere klart og tydeligt. Dette er især relevant i forbindelse med tilbuds- eller nyhedskampagner, hvor det er afgørende, at budskabet står klart og tydeligt for målgruppen.
At placere tekst på billeder kan dog være en svær øvelse. På Facebooks Business Help-side står det angivet, at billeder med mindre end 20% tekst ofte er mere effektive. De anbefaler derfor en kort, tydelig og præcis tekst, hvor budskabet klart kommer til udtryk. Dette kan hjælpe jeres annoncer med at præstere bedre. For meget tekst kan i værste tilfælde medføre, at jeres kampagner bliver afvist.
I den forbindelse er det vigtigt at bemærke, at vi her kun taler om tekst, der indgår som en del af selve grafikken. Brødtekster og overskrifter tæller derfor ikke med – de udgør en separat faktor, som vi afdækker nærmere nedenfor.
Kampagner med flere budskaber
Når en kampagne rummer mere end ét budskab, kan det være fordelagtigt at forkorte sætningerne ved hjælp af stikord. Anvend overskrifter eller brødtekst relateret til billedet, til at give en uddybende beskrivelse.
I de fleste tilfælde skal billedet fungere som blikfang, da det er her, vi fanger målgruppens opmærksomhed. Overskrifter og brødtekst skal supplere med mere information.
Hvordan skaber teksten værdi?
Billedet er ofte det første målgruppen ser, og hvis det fanger deres interesse, ledes deres blik videre mod en uddybende forklaring. Derfor er det essentielt, at målgruppen med det samme kan afkode, hvilken værdi I som brand tilbyder dem gennem jeres annonce.
Derfor er det afgørende at have både korte, skarpe overskrifter og fængende brødtekster, som kan motivere den enkelte til at foretage en handling. Det kan være at klikke sig videre til websitet - og måske endda foretage et køb eller generere et lead.
Hold både grafiktekst og tilhørende brødtekst kort
Det er således ikke nok, at teksten på jeres grafikker er skarp og fængende - det bør den tilhørende tekst også være, for at opnå den størst mulige effekt.
Dette kan I gøre ved at starte med en kort overskrift, som er en integreret del af brødteksten, eventuelt efterfulgt af en emoji for at skabe ekstra opmærksomhed. Overvej også at bruge punktform til at fremhæve jeres USP'er. Her anbefaler vi at I anvender "the rule of three" for at holde budskabet klart og kraftfuldt.
Når alt dette er sagt, er det vigtigt at understrege, at dette blot er retningslinjer for, hvordan tekst og grafik taler bedst sammen. Det afhænger naturligvis altid af det valgte medie, I annoncerer på.
Husk kanalernes individuelle styrker
Facebook og Instagram, begge en del af Meta, er fremragende platforme til annoncering, der hver rummer deres styrker:
- Facebook er ideel til videoindhold og dynamiske kampagner.
- Instagram fremhæver visuelle elementer og understøtter længere, personlige tekster.
Husk altid at diversificere jeres indhold: Skriv ikke det samme på billedet, i overskriften og i teksten. Omformulér jeres sætninger, og tilføj nye vinkler og informationer for at berige jeres budskab og engagere målgruppen.
Hav særligt fokus på overskrifter (headings)
Overskriften i jeres annoncer spiller en afgørende rolle i jagten på målgruppens opmærksomhed - og at holde den.
De væsentligste pointer at huske, når det kommer til overskrifter er:
- Hold den kort og indbydende. Den bør præcist afspejle kernen i jeres budskab.
- Den skal kunne stå alene og formidle essensen af, hvad modtageren kan forvente, hvis de engagerer sig yderligere med jeres indhold. Dette gælder både på Facebook og Instagram.
- Brug handlingsskabende ord og sørg for, at overskriften harmonerer med billedet eller videoen for at skabe en kohærent visuel og tekstuel oplevelse. Undgå clickbait, men vær i stedet ærlig og direkte - dette opbygger tillid og troværdighed.
- Integrér ord, der resonerer med jeres målgruppe, for at øge relevansen af jeres annoncer.
Med dette sagt er det vigtigt at have nuancerne for øje, idet best practice varierer afhængigt af format. Nedenfor finder I en gennemgang af de mest almindelige annonceformater og placeringen af deres overskrifter:
1. Facebook og Instagram Feed annoncer:
På både Facebook og Instagram placeres overskriften typisk lige under billedet eller videoen i feed annoncer. Dette gør det muligt for modtageren hurtigt at få øje på den tilhørende tekst efter det visuelle indtryk.
2. Instagram Stories annoncer:
Stories på Instagram fylder hele skærmen, hvorfor tekst ofte integreres på billede eller video. Derfor er det væsentligt, at teksten på billede/video er synlig og har en central placering for at fange modtagerens opmærksomhed.
3. Facebook karruselannoncer:
I Facebooks karruselannoncer er det muligt at placere en kort tekst under hvert billede/video i karrusellen. Denne tekst fungerer som en overskrift eller ledetekst for det specifikke billede eller video, og hjælper med at formidle sammenhængende budskaber gennem flere elementer.
4. Facebook og Instagram videoannoncer:
I videoannoncer på Facebook og Instagram er overskriften placeret lige under videoen ved siden af en CTA-knap. Denne opsætning sikrer, at overskriften tydeligt kommunikerer hovedbudskabet og understøtter den handling, annoncen opfordrer til.
5. Facebook Lead Ads:
I Facebook Lead Adser overskriften ofte placeret lige efter billedet eller videoen og inden CTA. Denne placering er kritisk for at etablere en ramme om annoncen og den handling I som afsender ønsker, at modtageren skal foretage.
6. Instagram Reels annoncer:
I Reels annoncer på Instagram er teksten ofte integreret direkte på videoen, for at forklare eller fremhæve videoens budskab. Til trods for, at der i dette format ikke er en traditionel overskrift, spiller teksten på videoen en lignende rolle, ved at formidle nøglebudskaber, mens modtageren ser videoen. Her er det vigtigt, at teksten ikke er for lang.
Hvor lange bør jeres tekster være?
Modtageren er typisk tilbøjelig til kun at læse det, der fremgår før "læs mere"-prompten, inden de beslutter sig for at engagere sig dybere eller blot fortsætte med at scrolle.
Derfor er det essentielt at placere de vigtigste budskaber, hvor de er mest synlige:
- Tilbud: Hvis I har tilbud i jeres shop, nævn rabatprocenterne først.
- Nyheder: Ved lancering af nye brands eller produkter, fremhæv disse tidligt i teksten.
- Nyhedsbrev: Hvis målet er tilmelding til nyhedsbrev, angiv klart fordelene ved tilmeldingen i tekstens start.
Hav de forskellige formater for øje
Det er desuden vigtigt at tilpasse teksten til det specifikke format og platform, for at maksimere effekten af jeres budskaber. Teksterne er placeret forskelligt i annoncerne afhængig af format, hvilket er essentielt at have for øje for maksimal performance.
For eksempel understøtter visse formater på Instagram brugen af hashtags, mens andre ikke gør. Visse formater har desuden en overskrift, primær tekst og en beskrivelse, mens andre kun har en primær tekst eller slet ingen tekst. Derudover varierer det fra format til format, hvor teksterne er placeret i annoncen, hvilket har en betydning for, hvor I skal placere det vigtigste i budskaberne.
Herunder får I et overblik over de mest anvendte formater. Bemærk, at listen ikke er udtømmende, da der findes et hav af forskellige kombinationer i Metas annonceplatform:
Formater på Facebook
- Samling (shoppingannonce) SoMe tekst
- Primær tekst (placeret over feedet): 125 tegn
- Overskrift til hvert produkt: 40 tegn
- Facebook Profile Feed SoMe tekst
- Primær tekst (står over billede eller video): 80 tegn
- Overskrift (står sammen med CTA nederst): 27 tegn
- Facebook Stories SoMe tekst
- Det anbefales, at teksten er sparsom og står på selve billedet eller videoen
- Facebook Marketplace og Søgeresultater SoMe tekst
- Overskrift (vises under billedet): 40 tegn
- Facebook Reels SoMe tekst
- Primær tekst (vises over call to action): 40 tegn
- Overskrift (vises sammen med call to action: 55 tegn
- Facebook karrusel SoMe tekst
- Primær tekst (placeret over kortene i karussellen): 80 tegn
- Overskrift (placeret til venstre for CTA på hvert kort): 45 tegn
- Beskrivelse (placeret under overskriften): 18 tegn
Formater på Instagram
- Samling (shoppingannonce) SoMe tekst
- Overskrift på hvert produkt: 40 tegn
- Primær tekst (placeret under feedet): 125 tegn
- Instagram Profile Feed SoMe tekst
- Primær tekst (placeret under billede eller video): 125 tegn
- Overskrift: 40 tegn
- Maksimalt antal hashtags: 30
- Instagram Stories og Udforsk SoMe tekst
- Primær tekst (placeret under CTA): 125 tegn
- Instagram Reels SoMe tekst
- Primær tekst (placeret under CTA): 72 tegn
- Instagram karrusel SoMe tekst
- Overskrift (placeret først under karrusellen): 40 tegn
- Primær tekst (placeret under overskriften): 125 tegn
- Maksimalt antal hashtags: 30
De væsentligste pointer
Vi har været forbi mange facetter af, hvordan tekst og billede/video spiller sammen i annoncering på sociale medier. Det vigtigste, I kan tage med jer videre er:
- Hold teksten på billederne præcis og kort – tænk i stikord og husk reglen om maks. 20% tekst.
- Vær opmærksom på, at alt over tre linjer kræver et klik på "vis mere" for at blive læst. Derfor bør I sørge for, at de første linjer fænger!
- Implementér et par emojis i teksten for at gøre teksten iøjnefaldende.
- Husk at tekstens placering og format varierer fra platform til platform, så tilpas jeres indhold derefter.
Har I fået øjnene op for de mange muligheder, der findes i annoncering på diverse SoMe kanaler, kan I få flere tips til målrettet social media marketing her.
Skal vi finde dit potentiale? Lad os påvirke og forandre din forretning.
Vi kontakter dig hurtigst muligt!