September 9, 2024

Skab engagerende videoindhold: Tips og tricks til sociale medier

Skab engagerende videoindhold: Tips og tricks til sociale medier

I en tid, hvor konkurrencen på sociale medier aldrig har været større, og hvor alle har mulighed for at producere videoindhold, kan det være udfordrende at skille sig ud. Mange e-handelsvirksomheder kæmper med at finde ud af, hvad der skal være i deres videoer, og hvordan man skaber indhold, der faktisk har den ønskede effekt. I denne artikel vil vi give praktiske værdifulde tips og tricks til at producere video, som booster effekten af din annoncering på sociale medier.

Derfor virker videoindhold bedst på sociale medier

Videoindhold er en af de mest effektive former for indhold på sociale medier. Ifølge en rapport fra G2 Crowd genererer videoer på sociale medier 1200% flere delinger end tekst og billeder kombineret. Desuden viser data fra Wyzowl, at 86% af virksomheder bruger video som et markedsføringsværktøj, og at 93% af markedsførere mener, at video er en vigtig del af deres markedsføringsstrategi.

Eksempler på videoindholdets succes ses overalt. Virale videoer på TikTok kan nå millioner af visninger inden for få dage, mens velproducerede YouTube-videoer kan skabe en loyal følgerskare, der vender tilbage for mere. Instagram Stories, Reels, og Facebook Live tilbyder dynamiske måder at engagere brugere på gennem korte, fængende videoer. YouTube Shorts og TikTok har desuden revolutioneret, hvordan vi konsumerer korte videoer, hvilket har øget populariteten af disse formater markant.

Hvordan kan videoannoncer så øge engagement, rækkevidde og salg? For det første kan videoer fortælle en historie på få sekunder, fange seerens opmærksomhed med bevægelse og lyd, og skabe en følelsesmæssig forbindelse, der er svær at opnå med andre medieformer. Dette øgede engagement fører til højere rækkevidde, da platformenes algoritmer ofte prioriterer videoer, der får mange visninger, likes og delinger.

Desuden kan videoannoncer generere salg ved at demonstrere produkter i brug, besvare kunders spørgsmål visuelt og skabe troværdighed gennem kunde-testimonials. Produktvideoer kan vise detaljer, der er svære at beskrive med ord, og tutorials kan hjælpe kunder med at forstå produktets værdi og funktioner bedre. Dette gør, at kunderne føler sig mere sikre på deres køb, hvilket øger konverteringsraten og salget.

Skab en effektiv videostrategi for hele kunderejsen

Vi har tidligere skrevet en artikel om, hvorfor det er vigtigt at fokusere på top-funnel for at drive konverteringer i low-funnel. Det er afgørende at forstå, at top-funnel annoncer skal adskille sig fra low-funnel, da formålet med indholdet i hver fase er forskelligt. 

Her er et overblik over, hvordan videoannoncer kan bruges effektivt i hver fase af kunderejsen:

Top-funnel: Bevidsthed og rækkevidde

Formålet med top-funnel annoncer er at skabe bevidsthed og nå ud til så mange potentielle kunder som muligt. Videoer i denne fase skal være fængende og delevenlige, for at maksimere deres rækkevidde. 

Eksempler på top-funnel videoindhold inkluderer:

  • Brand storytelling: Del virksomhedens historie og værdier.
  • Virale videoer: Skab indhold, der er underholdende og let at dele.
  • Produktintroduktioner: Introducer nye produkter med korte, opmærksomhedsskabende videoer.

Mid-funnel: Engagement og overvejelse

I mid-funnel fasen er målet at engagere brugerne og få dem til at overveje dine produkter eller tjenester mere seriøst. Videoer her skal være informerende og oplysende, så de hjælper potentielle kunder med at forstå fordelene ved dine tilbud. 

Eksempler på mid-funnel videoindhold inkluderer:

  • Produktdemonstrationer: Vis, hvordan dine produkter fungerer og deres unikke egenskaber.
  • Kundecases og testimonials: Del succeshistorier fra tilfredse kunder for at opbygge troværdighed.
  • Uddannelsesmæssige videoer: Lav tutorials og vejledninger, der hjælper brugerne med at løse specifikke problemer ved hjælp af dine produkter.

Low-funnel: Konvertering og salg

I low-funnel fasen er målet at konvertere potentielle kunder til betalende kunder. Videoer i denne fase skal være overbevisende og fokuseret på at drive handling.

Eksempler på low-funnel videoindhold inkluderer:

  • Videoannoncer: Målrettede annoncer, der fremhæver specifikke tilbud og call-to-action.
  • Funktionelle demonstrationer: Detaljerede videoer, der viser præcis, hvordan man bruger produkterne og hvad man kan forvente.
  • Kundecases: Dybtgående kundehistorier, der viser de konkrete resultater, andre har opnået ved at bruge dine produkter.

Ved at differentiere dit videoindhold til hver fase af tragten kan du effektivt guide potentielle kunder fra bevidsthed til overvejelse og endelig til konvertering, hvilket optimerer dine chancer for succes med dine annoncer på de sociale medier.

Sådan skaber du en overbevisende fortælling i dine videoer

For at skabe effektive videoannoncer, er der flere vigtige tilgange, du kan følge. Først og fremmest bør du fokusere på autenticitet og relaterbarhed. Ved at vise ægte mennesker og situationer i dine videoer kan du gøre indholdet mere troværdigt og relaterbart for dit publikum. Dette hjælper med at opbygge tillid og forbindelse med seerne.

Dernæst er det afgørende at sikre, at dit budskab er klart og letforståeligt. Enkelthed kan ofte være mere kraftfuldt end komplekse produktioner, da det gør det nemmere for seerne at forstå og huske dit budskab. Sørg for at kommunikere dit budskab hurtigt og præcist.

Kreativitet og humor kan også spille en stor rolle i at fange opmærksomhed og gøre din video mindeværdig. Ved at inkorporere kreative elementer og humor kan du skabe en unik og engagerende oplevelse, der skiller sig ud fra mængden og holder seernes interesse.

Endelig kan en stærk emotionel appel skabe en dybere forbindelse til dit publikum. 

Ved at appellere til følelser som glæde, nostalgi eller inspiration kan du øge engagementet og loyaliteten blandt dine seere. Følelsesmæssige videoer har ofte en stærkere virkning og kan efterlade et varigt indtryk, hvilket gør dem mere tilbøjelige til at blive delt og husket.

Storytelling er en afgørende komponent i effektivt videoindhold, især i top-funnel fasen, hvor målet er at skabe bevidsthed og rækkevidde. Gennem storytelling kan du skabe en følelsesmæssig forbindelse til dit publikum, hvilket øger chancerne for engagement og delinger. 

Hvor meget video, og hvilke formater?

At bestemme, hvor meget videoindhold man skal bruge til en kampagne, afhænger af kampagnens mål og varighed samt antallet af segmenter og graden af personalisering. 

En vellykket kampagne kan indeholde forskellige videoformater såsom korte teasere, dybdegående produktdemonstrationer, kundetestimonials og engagerende storytelling-videoer. 

Vi anbefaler altid at have mindst tre forskellige annoncer kørende i hvert spor for at teste performance løbende og undgå mæthed i markedet. Dette giver mulighed for at eksperimentere med forskellige budskaber, stilarter og formater, og dermed identificere, hvad der fungerer bedst.

For at producere nok videoindhold og integrere det i en travl kalender, er planlægning og effektivisering afgørende. Batchproduktion kan være en effektiv metode, hvor flere videoer optages på én gang, hvilket sparer tid og sikrer en stabil strøm af indhold. 

Derudover kan genbrug af materiale fra underleverandører og eksisterende indhold maksimere værdien af tidligere investeringer og effektivisere produktionen. Desuden kan videoer tilpasses forskellige platforme ved at ændre format og længde, som at lave korte klip fra længere videoer til brug på Instagram Reels eller TikTok.

På sociale medier er opmærksomheds-spændet kort. Sørg derfor for, at din historie er kortfattet og fængende fra starten. På modellen nedenfor kan du se, hvordan du opbygger en video som er designet til opmærksomheds-spændet på hhv. YouTube og TikTok.

Selvom YouTube måske ikke er det, som man normalt forbinder med et socialt medie, så lad os lige tage et kig på, hvordan adfærden typisk er på den platform. Der er nemlig en afgørende forskel på adfærden, som gør det tydeligt, hvorfor du ikke nødvendigvis kan bruge de samme greb på platforme som Meta og TikTok, som du kan på YouTube. Mindsettet er nemlig et andet, fordi YouTube er en platform, som brugerne besøger primært for at konsumere video i lidt længere format.

Autenticitet vs. æstetik: Eksempler på effektive videoannoncer

I behøver ikke at bruge mange penge på flashy videoproduktion for at få resultater med jeres social media-annoncering. Ofte vinder det personlige touch og værdien af indholdet over smukke high end-produktioner. Her er nogle eksempler på succesfulde videoannoncer fra både danske og internationale brands, som har fokus på autenticitet frem for æstetik:

Dollar Shave Club

Dollar Shave Club’s kampagne “Our Blades Are F***ing Great” gik viralt og kostede kun $4500 at producere. Kampagnen er humoristisk, selvironisk og spiller på en direkte tilgang til publikum. Se en af videoerne i kampagnen her:



Lego

Lego’s “Rebuild the World” kampagne bruger den gode historie til at inspirere alle generationer til at bygge sammen. Lego bruger storytelling til at skabe en følelsesmæssig forbindelse med deres publikum, hvilket gør deres videoer mindeværdige og engagerende. Se en af videoerne i kampagnen her:



Matas

Matas har med succes fokuseret på at inspirere deres publikum under emnet skønhed og personlig pleje. Ved at give tips og tricks, skaber de en personlig forbindelse til seerne samtidig med at de viser, hvordan deres produkter kan bruges. Se en af videoerne her:



Fælles for de tre eksempler er, at videoproduktionerne er mulige at producere for virksomheder, som ikke har million-store marketingbudgetter. Her får du en liste over virkemidler du kan bruge for at gøre de ovenstående kunsten efter:

  1. Brug autentiske elementer: Vis dine kunder, medarbejdere eller endda dig selv i videoerne for at skabe en personlig forbindelse. Autentiske elementer gør videoerne mere relaterbare og troværdige, hvilket kan styrke forholdet mellem din virksomhed og dine kunder.
  2. Kommuniker enkelt og klart: Fokusér på at levere dit budskab på en enkel og klar måde. Undgå at overkomplicere din video med for mange informationer. Fokuser på et hovedbudskab og sørg for, at det fremgår tydeligt. En klar og præcis kommunikation hjælper seerne med hurtigt at forstå, hvad du vil formidle, og hvad de skal gøre herefter.
  3. Brug humor og kreativitet: Vær ikke bange for at eksperimentere med humor og kreative ideer, der kan få din video til at skille sig ud. En sjov og unik tilgang kan fange seernes opmærksomhed og gøre din video mere mindeværdig. Kreativ brug af humor kan også humanisere dit brand og gøre det mere tiltalende.
  4. Byg en emotionel tilknytning: Find måder at forbinde dit produkt eller din service med følelser, hvad enten det er glæde, nostalgi eller inspiration. Ved at appellere til seernes følelser kan du skabe en stærkere og mere varig forbindelse til dit brand. Emotionelle videoer har ofte en større chance for at blive delt og husket.

Optimering af videoindhold baseret på data og indsigt

Når dit videoindhold er blevet lanceret, er det vigtigt løbende at optimere det baseret på data og indsigt fra dine målinger. Ved at analysere, hvordan dine videoer præsterer, kan du justere og forbedre dit indhold, så det bliver endnu mere effektivt.

Her er nogle metoder til at optimere dit videoindhold:

  • Analyser seertiden: Hvis du bemærker, at seere ofte stopper med at se videoen på et bestemt tidspunkt, kan det være et tegn på, at indholdet på dette tidspunkt ikke er tilstrækkeligt engagerende. Overvej at gøre videoen kortere eller ændre indholdet i de segmenter, hvor seertiden falder, for at fastholde seernes opmærksomhed.
  • Justér CTA’er (Call-to-Actions): Hvis du ser, at din klikrate (CTR) på CTA’er er lav, kan det være en indikation på, at din opfordring til handling ikke er stærk nok eller ikke er placeret optimalt i videoen. Eksperimentér med forskellige CTA’er – både hvad angår placering, ordlyd og visuel præsentation – for at finde ud af, hvad der bedst motiverer dine seere til at handle.
  • Test forskellige formater: A/B-testning er en kraftfuld metode til at finde ud af, hvad der fungerer bedst for din målgruppe. Prøv forskellige videoformater og stilarter – for eksempel animerede videoer versus live-action, eller korte klip versus længere videoer – for at se, hvilke der genererer mest engagement og bedst opfylder dine mål.
  • Brug segmentering: Ved at analysere data på tværs af forskellige segmenter af din målgruppe kan du opnå en dybere forståelse af, hvordan forskellige grupper reagerer på dit indhold. Brug denne indsigt til at skræddersy dit videoindhold mere præcist til de unikke præferencer og adfærd hos forskellige segmenter, hvilket kan forbedre relevansen og effektiviteten af dine videoer.

Når du jævnligt måler og tester dit indhold, kan du løbende justere og sikre, at det ikke kun fanger målgruppens opmærksomhed, men også driver de ønskede handlinger og resultater.

Konklusion

I denne artikel har vi gennemgået, hvordan videoindhold kan bruges strategisk gennem hele kunderejsen – fra at skabe opmærksomhed i top-funnel, til at engagere og overbevise i mid-funnel, og endelig til at konvertere i low-funnel. Derudover har vi drøftet vigtigheden af storytelling, autenticitet og enkelhed, samt hvordan du kan optimere dine videoer baseret på data og indsigt.

Begynd at implementere disse strategier i dine egne videoer og se, hvordan de kan forbedre din virksomheds engagement, rækkevidde og konverteringer. Husk at eksperimentere, måle resultaterne, og løbende optimere dit indhold for at sikre, at det forbliver relevant og effektivt.

Med den stigende popularitet af korte videoer og de konstant udviklende platforme som TikTok, YouTube Shorts og Reels på Meta, er det vigtigere end nogensinde at være kreativ, autentisk og datadrevet i din tilgang til videomarkedsføring. Gør video til en central del af din annonceringsstrategi, og vær klar til at tilpasse dig de kommende trends for at holde dig foran konkurrenterne.

Skal vi finde dit potentiale? Lad os påvirke og forandre din forretning.

Minding people
Minding business
Kontakt

Searchmind skal bruge dine kontaktoplysninger for at kontakte dig om vores produkter og tjenester. Du kan til enhver tid fravælge kommunikation fra os. Se vores privatlivspolitik for mere information.

Tak for din anmodning -
Vi kontakter dig hurtigst muligt!
Hov! Noget gik galt. Din besked bev ikke sendt.

Searchmind skal bruge dine kontaktoplysninger for at kontakte dig om vores produkter og tjenester. Du kan til enhver tid fravælge kommunikation fra os. Se vores privatlivspolitik for mere information.