Webteknologi
November 20, 2024
HTTPS
Hvad er HTTPS og hvad betyder det?
HTTPS er en sikker og krypteret udgave af HTTP.
Det er altså i princippet det samme som HTTP, den eneste forskel værende, at alt data der sendes over HTTPS fremfor HTTP, er krypteret via SSL/TLS.
I de fleste moderne browsere vises der i adressebaren om den givne hjemmeside. du befinder dig på. er på HTTPS eller ej.
Uden HTTPS (Fra Google Chrome):
Med HTTPS (Fra Google Chrome):
Hvorfor er HTTPS vigtigt?
HTTPS er vigtigt, da data over HTTP sendes på en måde, hvor det er let for ondsindede tredjeparter at intercepte datapakkerne og se indholdet af disse.
Det er altså derfor særligt vigtigt for hjemmesider hvor brugere indtaster fortrolige oplysninger såsom bankkontooplysninger, kreditkort informationer, CPR nummer mv. at have HTTPS implementeret, da det nærmest umuliggører ondsindede tredjeparter at få fingrene i disse informationer, eftersom de bliver krypteret.
Hvordan skifter man til HTTPS?
For at skifte til HTTPS på din hjemmeside, skal du først og fremmest have fat i et SSL certifikat til dit domæne. Dette får du typisk hos din hosting-udbyder.
Dernæst skal du sørge for at alt trafik til dine HTTP adresser bliver viderestillet over til de tilsvarende HTTPS adresser.
Yderligere skal du, for at undgå problemer med såkaldt “mixed content” sørge for at alle ressourcer på din hjemmeside indlæses over HTTPS.
Derudover er der et hav af andre ting, du skal sørge for at have styr på ved et HTTPS skifte, da det kan skade din SEO gevaldigt, hvis ikke det gøres korrekt.
Er du klar til at sikre din hjemmeside med HTTPS? Udfyld formularen herunder, eller ring til os på 30 12 42 72 for en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe dig med at implementere HTTPS korrekt.
Læs mere om, hvordan vi arbejder med SEO hos Searchmind her
Skal vi finde dit potentiale? Lad os påvirke og forandre din forretning.
Vi kontakter dig hurtigst muligt!