Generelle marketing-begreber
November 29, 2024
KPI (Key Performance Indicator)
Hvad er KPI?
KPI er en forkortelse for Key Performance Indicator, som er et begreb for indikatorer, som er essentielle for din forretning. En KPI fortæller dig altså, hvor effektivt du klarer dig ift. din målsætning. På dansk kalder vi ofte en KPI for et “nøgletal”.
Hvad står KPI for?
KPI står for Key Performance Indicator.
Mere præcist er en KPI en målbar værdi, som sættes, overvåges og optimeres med henblik på at udvikle virksomheden. Både på et overordnet niveau og KPI’er på enkelte niveauer i virksomheden, som sættes med henblik på at nå de overordnede KPI’er.
Vi skelner her mellem low- og high-level KPI’er:
- Low-level KPI’er, som er KPI’er koblet til specifikke afdelinger og primært bruges af afdelingsledere og medarbejdere til at sikre sig, afdelingen bevæger i sig i den rette retning ift. virksomheden high-level KPI’er.
- High-level KPI’er, som er overordnede KPI’er for virksomheden og bruges primært af ledelsen for at få en overordnede fornemmelse af virksomhedens udvikling.
Eksempler på KPI’er
Alle virksomheder har KPI’er. Altså noget som indikerer, hvordan det går i virksomheden og/eller i de enkelte afdelinger af virksomheden.
Der findes tusindvis af KPI’er - og det handler om at finde de, som er relevante at måle på for din virksomheds succes. Herunder finder du nogle helt typiske KPI’er, som de fleste virksomheder arbejder med på et overordnet niveau (high-level KPI’er).
Eksempler på typiske high-level KPI’er:
- Omsætning
- Profit
- Besøgende på hjemmesiden/traffik
- CPA (Cost per Acquisition)
- CLV (Customer Lifetime Value)
Hvorfor arbejde med KPI?
Det er afgørende, at du måler, overvåger og altid har et overblik over, hvordan det går i din forretning. Og selvom du måske ikke lige har stødt på begrebet “KPI” før, så er det helt sikkert noget, du arbejder med - hvis ikke bevidst, så i underbevidstheden.
F.eks. når du kigger på dagens omsætningstal, antal ordrer på hjemmesiden, ROAS på din Google Ads - hvad end du kigger på, er dette nogle af dine KPI’er.
Dine KPI’er er en indikator for og hjælper dig med at afklare:
- Er vi på rette spor?
- Nå vi de mål, vi har sat os?
- Skal vi gøre noget anderledes?
- Hvor skal vi lægge vores indsats?
Uden dine KPI’er ved du altså ikke, hvordan det går, om du er på rette spor, og om du generelt skal gøre noget anderledes.
Og lige præcis derfor er dine KPI’er essentielle for din forretning.
Hvordan finder man de rette KPI’er?
Når du skal arbejde med KPI’er, handler det først og fremmest om at finde de rette KPI’er. Altså de indikatorer, som rent faktisk er vigtige for din forretning og målsætning.
Hvad den rette KPI er afhænger dermed af din virksomhed, afdeling og målsætning.
Den rette KPI for en SEO afdeling er måske omsætning og organisk trafik, hvor den rette KPI for CRO og UX-afdelingen måske er konverteringsrate, tid på hjemmeside mv. Den overordnede KPI, som alle afdelinger arbejder i mod, er derimod måske CPA, Profit eller lignende.
Sådan finder du frem til de rette KPI’er for dig:
- Hvad er den overordnede målsætning?
- Hvad er vores ønskede resultat med vores indsats?
- Hvordan medvirker dette vores overordnede KPI?
- Hvordan kan vi måle resultatet? Og hvordan ved vi, vi har opnået resultatet?
- Er vores KPI SMART?
Denne process bruges til at finde frem til de rette nøgletal, som er relevante for virksomheden som helhed samt de enkelte afgreninger af firmaet.
Vi anbefaler, du finder 2-6 relevante KPI’er pr. “afdeling” at måle på for overskuelighedens og effektens skyld.
Dine KPI’er skal være SMART
For at dine KPI’er skal være brugbare og have effekt, skal de leve op til nogle specifikke krav. Disse krav går under begrebet SMART.
SMART står for:
- Specifikt: At KPI’en er specifik.
- Målbart: At KPI’en er målbar.
- Achievable: At KPI’en er opnåelig og realistisk
- Relevant: At KPI’en er relevant ift. din forretning
- Tid: At det er et time-frame på KPI’en - altså hvornår målet skal opnås.
Lever dine KPI’er op til disse krav, er det med god sandsynlighed en god KPI, som du kan benytte dig af din forretning!
Vil du have hjælp til valg og indfrielse af KPI’er?
Har du svært ved at finde de rette KPI’er? Eller måske at indfri de KPI’er, du selv eller din ledelse har sat?
Vi arbejder ud fra og med KPI’er på daglig basis og måles selv på vores performance.
Sammen med vores kunder, når vi deres mål! Skal vi også hjælpe dig?
Ring til os på 30 12 42 72 og lad os tage en uforpligtende snak.
Skal vi finde dit potentiale? Lad os påvirke og forandre din forretning.
Vi kontakter dig hurtigst muligt!