Webteknologi
November 20, 2024
Orphan pages
Hvad er orphan pages, og hvad betyder det?
Orphan pages er, indenfor SEO, sider på en hjemmeside der ikke har nogle interne links andetsteds fra på hjemmesiden. Den kan altså derfor ikke nås af brugerne og som udgangspunkt heller ikke af søgemaskinerne, og deraf udtrykket “forældreløse sider”.
Orphan pages er ikke optimalt i forhold til søgemaskineoptimering, da man på denne måde, hvis søgemaskinerne ikke kan finde frem til disse sider, går glip af potentiel værdi og trafik fra disse sider.
Hvordan identificerer jeg orphan pages på min hjemmeside?
For at løse denne problematik skal du selvfølgelig først have identificeret forældreløse sider på dit website. Men hvordan gør man lige dette?
Den klart letteste måde at finde frem til orphan pages på dit website, er ved at køre et website crawl med et tredjepartsværktøj såsom screaming frog.
Da siderne ikke har nogle interne links, kan du dog ikke bare køre et normalt crawl for at finde orphan pages, da crawl værktøjerne derfor heller ikke kan finde frem til disse sider.
I stedet kan du lave et udtræk af indekserede sider for dit website i f.eks. Google Search Console, og holde disse op imod sider fundet af crawling værktøjer, såsom Screaming Frog.
Alternativt kan du, alt afhængig af størrelsen på din hjemmeside, gennemgå dine sider manuelt, og sikre at der ikke er nogle af siderne som ikke har nogle interne links.
Der findes altså forskellige måder hvorpå man kan finde frem til orphan pages på ens website. De er dog alle forholdsvist tekniske, og kræver en vis teknisk viden at kunne udføre.
Har du problemer med forældreløse sider på din hjemmeside, som ikke genererer trafik eller værdi?
Vi kan hjælpe dig med at identificere og rette orphan pages, så de bliver tilgængelige for både brugere og søgemaskiner. Udfyld formularen herunder, eller ring til os på 30 12 42 72 for en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe dig med at optimere din hjemmesides struktur.
Skal vi finde dit potentiale? Lad os påvirke og forandre din forretning.
Vi kontakter dig hurtigst muligt!