Betalt annoncering
November 20, 2024
Produkt feed
Hvad er et produkt feed?
Et produktfeed (på engelsk: product feed) er en fil, der indeholder en organiseret liste over produkter og deres egenskaber, såsom navn, pris, beskrivelse, tilgængelighed og billeder. Denne fil er struktureret på en måde, så platforme og værktøjer, hvor feedet skal bruges, kan læse og forstå det korrekt. Produktfeeds er typisk i formater som CSV, XML eller JSON.
Hvad bruges et produkt feed til?
Et produktfeed anvendes til dynamiske annoncer i mange forskellige marketingkanaler, herunder:
- Google Shopping: Her trækkes informationerne fra produktfeedet til at generere de individuelle Shopping-annoncer, som brugerne ser i søgeresultaterne.
- Facebook og Instagram Ads: Feeds bruges til at skabe dynamiske annoncer, der viser produkter til relevante målgrupper baseret på deres interesser eller adfærd.
- Amazon og eBay: Feeds er essentielle for forhandlere, der sælger på disse platforme, da de sikrer opdaterede produktdata på tværs af alle markeder.
- Affiliate marketing: Produktfeeds gør det muligt for affiliates at markedsføre specifikke produkter med opdaterede oplysninger.
- Display annoncering: Brug feeds til at vise specifikke produkter i bannere og andre display-annoncer.
Disse feeds sikrer, at produktinformationer er nøjagtige og opdaterede, uanset hvilken kanal du annoncerer i, hvilket i sidste ende øger chancerne for konverteringer.
Et eksempel på et produkt feed er f.eks. produkterne, du ser i Google Shopping. Disse produkter og tilhørende informationer trækkes fra de respektive firmaers produkt feed, som i dette tilfælde er ansat i Google Merchant Center:
Hvordan laver man et produkt feed?
Hvordan du opretter et produktfeed afhænger af det CMS eller e-handelsplatform, du bruger. De fleste systemer tilbyder plugins eller integrerede værktøjer til at generere et feed, som du kan tilpasse til specifikke marketingkanaler. Nogle platforme som Shopify og WooCommerce har indbyggede funktioner, men til mere avancerede behov kan tredjepartsværktøjer være nyttige.
Et eksempel på en populær feedstyringsløsning er DataFeedWatch, som hjælper e-handelsvirksomheder med at generere og optimere produktfeeds til brug i mange forskellige kanaler. Med DataFeedWatch kan du oprette et “master feed” og derefter tilpasse det til flere forskellige platforme, som Google Shopping, Facebook, og Amazon. Dette sikrer, at dit feed altid følger best practices og overholder de specifikke krav fra hver platform.
Optimering af produktfeeds
En afgørende faktor for succes med produktfeeds er optimering. For at få dine annoncer til at performe bedst muligt skal du sørge for, at vigtige attributter som:
- Produkt-ID
- Titel
- Beskrivelse
- Pris
- Lagerstatus
- Billede
… er korrekt udfyldt og opdateret. Forkerte eller ufuldstændige oplysninger kan føre til dårligere resultater i dine kampagner, især på Google Shopping, hvor et optimeret feed kan forbedre kvalitetsscoren og reducere klikpriserne.
Automatisering og tredjepartsintegrationer
Moderne e-handelsplatforme som Shopify gør det muligt at automatisere feed-opdateringer via API-integrationer med Google Merchant Center og andre platforme. Hvis din platform understøtter det, kan du opsætte automatiske synkroniseringer, så dine produktdata altid er opdaterede. Med tjenester som DataFeedWatch kan du ydermere opsætte avancerede optimeringsregler, der sikrer, at feedet altid overholder platformenes specifikationer.
Har du brug for hjælp til at oprette eller optimere dit produktfeed?
Udfyld formularen herunder, eller ring til os på 30 12 42 72 for en uforpligtende snak om, hvordan vi kan hjælpe dig med at få det bedste ud af dine dynamiske annoncer og e-handelsplatforme.
Skal vi finde dit potentiale? Lad os påvirke og forandre din forretning.
Vi kontakter dig hurtigst muligt!