I har gode muligheder for vækst gennem Google Shopping, hvorfor dette bør være en væsentlig del af jeres arbejde med Google Ads. Et brugbart værktøj hertil er bl.a. Performance Max, der giver mulighed for skalering af jeres kampagner. Specielt en kombination af Performance Max og CSS Shopping kan være effektiv, hvis værktøjerne bruges korrekt. I dette skriv giver vi gode råd til, hvordan I griber processen an.
Hvad går setuppet ud på, og hvordan fungerer det i praksis?
Vi arbejder hver dag på at optimere performance hos virksomheder. Derfor er det også denne erfaring, vi vil trække på, når vi her gør jer klogere på, hvordan I bedst kombinerer to Google Shopping-kampagnetyper, Performance Max og CSS Shopping. Her er det væsentligt, at I tager afsæt i et dybdegående blik på jeres forretningsstrategi.
Kombinationen af de to Google Shopping-udbydere gør det muligt at etablere et feed to forskellige steder, hvilket øger sandsynligheden for at blive vist – og dermed muligheden for at øge eksponeringsandelene, da I herved skyder på to forskellige konti med ønsket om samme spalteplads.
I vores arbejde tager vi primært udgangspunkt i to forskellige opsætninger - basisopsætningen og en udvidet opsætning - der sætter fokus på markedsandele ved hjælp af New Client Acquisition, som vi kigger nærmere på senere.
Det er først og fremmest vigtigt at have en forståelse for, hvordan basisopsætningen fungerer for at få indsigt i de muligheder, som denne opsætning giver, og hvorvidt dette kan være relevant for jer at implementere. Metoden giver unikke indsigter i brugbar data med mulighed for at se, hvad der performer - og dét kan bidrage til effektive justeringer, der øger jeres performance på annoncekampagner fremadrettet.
Basisopsætningen
Basisopsætningen tager udgangspunkt i, at shopping køres fra en separat CSS-konto, hvortil I kan opdele jeres kampagne i to – en branded og non-branded - hvor alle brands på shoppen sættes som negative søgeord, så budgivning kan differentieres.
Sideløbende kører samme kampagne i Performance Max dog med mulighed for at opdele den efter en bestemt kategori eller et brand, afhængig af hvad performance har vist, og hvad dækningsgraden er. Det giver mulighed for at skræddersy feedet til det valgte fokusområde og dermed målrette kampagnen ud fra parametre som bedst solgte eller sæsonbestemte produkter. Udvidelsen gør det samtidig muligt at skrue op og ned for, hvornår kampagnen er aktuel og dermed lægge fokus et andet sted. På den måde kan I differentiere tilgangen, budgettet og bidding efter dette. De resterende produkter sættes som negative, hvilket betyder at den skal fokusere på det resterende produktkatalog, der bl.a. vil bidrage til at identificere nye muligheder.
Opsætningen af de valgte fokusområder bør være styret af det afkast, I ønsker, og derfor vil der også være forskellige ROAS-mål, hvilket I har mulighed for at differentiere på kampagneniveau.
*Obs – CCS Shopping er begrænset til EU, hvorfor opsætningen vil være anderledes og uden samme effekt uden for EU. Det er derfor ikke muligt at arbejde med denne opsætning uden for EUs grænser.
Den udvidede opsætning
Når basisopsætningen er sat op, er det muligt at lægge et tilsvarende lag på, såfremt I ønsker at tage flere markedsandele. Ved hjælp af NSA, som står for New Client Acquisition, er det muligt at målrette jeres kampagner mod nye kunder. Her kan I importere retargeting- og nyhedsbrevslisten ind på jeres konto, og sætte audience til ikke at målrette sig mod dem. Samtidig må I angive, hvor meget en ny kunde er værd, hvortil budgivningen ændres på den baggrund.
Denne udvidede opsætning er altså en kampagnetype, der lægges ovenpå den almindelige basisopsætning, og bør ses som en ekstra mulighed, hvis fokus er at tage markedsandele.
Fordele og væsentlige indsigter
- Setuppet giver mulighed for skalering, hvad enten det drejer sig om jeres top- eller bundlinje afhængig af opdeling. Tager I eksempelvis udgangspunkt i jeres bedst solgte produkter, er det muligt at øge jeres omsætning generelt. Omvendt har I mulighed for at styrke jeres bundlinje, ved at fokusere på forskellige brands og hertil opsætte differentierede budstrategier på baggrund af dækningen. Ligeledes kan I opnå øget trafik og konverteringsgrad.
- Generelt handler det om at arbejde aktivt med opsætningen af kampagner, hvortil I har mulighed for at udvide løbende og forholde jer til, hvad der fungerer for jeres forretning. På den baggrund kan I justere og komme frem til nye muligheder, der kan udnyttes.
- Det er relevant at vide, at setuppet er lavet med udgangspunkt i, at alle bagvedliggende faktorer, såsom website, priser, shopping-feed og aktiver til Performance Max er opdaterede, før det giver mening at igangsætte arbejdet med dette setup. Ligeledes er det vigtigt at have jeres dækning samt ønskede ROAS for øje.
Skal vi tage en snak om jeres PPC-strategi?
Performance Max kombineret med CSS Shopping er en opsætning, vi ofte implementerer for vores kunder. Det er en effektiv tilgang, der giver en række fordele, som mange virksomheder kan få gavn af alt afhængig af mål og ønsker til fremtidige kampagner.
Har du brug for hjælp til at komme i gang med ovenstående? Eller ønsker du at få hjælp til en skræddersyet PPC-strategi? Så kontakt os for en uforpligtende snak.
Relateret
Skal vi finde dit potentiale? Lad os påvirke og forandre din forretning.
Vi kontakter dig hurtigst muligt!