February 10, 2025

Manager i Client Strategy

Bliv vores nye Manager i Client Strategy – Vær med til at skabe digital vækst for vores kunder.

Vil du arbejde strategisk med digital performance marketing og rådgive vores mellem- og større kundesegment med fokus på at få det maksimale ud af deres online potentiale? Brænder du for at bygge relationer, forme effektive marketingstrategier og sikre reelle resultater? Så kan du være vores nye Manager i Client Strategy!

Hos Searchmind hjælper vi virksomheder med at vækste gennem skarpe og datadrevne marketingstrategier. Vi stræber efter at levere prisvindende arbejde og har de senere år både vundet og været repræsenteret ved nogle af verdens mest anerkendte awardshows.

Vores ambition er klar: Vi vil skabe banebrydende resultater for vores kunder og blive anerkendt som branchens bedste.

Vil du være en nøglespiller i en hurtigt voksende virksomhed med:

  • Ansvar for egen kundeportefølje med frihed til at drive den strategisk.
  • Tæt samarbejde med nogle af branchens skarpeste specialister.
  • Et team og en virksomhed, der vægter faglig sparring, samarbejde og resultater.
  • Fokus på at forme strategier, der skaber reel forretningsmæssig værdi.

Så kunne dig og Searchmind være det perfekte match!

Hvad bliver dine ansvarsområder?

Som vores Manager i Client Strategy får du en central rolle i at drive vores kunders digitale vækst. Dine primære opgaver bliver:

  • Udvikle og eksekvere digitale marketingstrategier, der skaber dokumenterbare resultater.
  • Rådgive kunder på et strategisk niveau og sikre, at deres digitale indsatser understøtter forretningen.
  • Være ansvarlig for kundemøder, strategioplæg og løbende rapportering.
  • Koordinere marketingindsatser på tværs af specialister og sikre, at alle arbejder mod samme mål.
  • Styrke og udvikle relationer til kunder og samarbejdspartnere.

Hvem er du?

Vi leder efter en erfaren, forretningsstærk og strategisk marketingprofil, der har:

  • En solid forståelse for Performance Marketing og kan rådgive om digital strategi med stor forståelse og fokus på kundens forretning.
  • Erfaring fra bureau eller lignende rolle.
  • En naturlig evne til at opbygge og vedligeholde relationer.
  • En struktureret og analytisk tilgang til opgaver både i samarbejdet med kunden og specialisterne i teamet – du ser muligheder og løsninger, hvor andre ser begrænsninger.
  • Evnen til at kommunikere komplekse problemstillinger på en letforståelig måde.
  • En særlig evne til at arbejde proaktivt, så kunden er tryg og oplever maksimal værdi i samarbejdet.
  • Er motiveret af at jagte KPI’er, herunder reel morebizz, MRR-retention og ikke mindst sætte ambitiøse mål for vores kunders digitale vækst.

Hvad tilbyder vi?

Hos Searchmind bliver du en del af et prisvindende digitalt marketingbureau placeret i hjertet af Aarhus. Vi tilbyder:

  • En ambitiøs arbejdsplads med faglig sparring, dygtige kollegaer og flotte fysiske rammer
  • Fleksibilitet – mulighed for hjemmearbejde og fleksible arbejdstider.
  • Personlig- og faglig udvikling gennem vidensdeling, workshops og 1:1 sparring.
  • Muligheden for at være en stor del af prisvindende samarbejder.
  • Lækker frokostordning, snacks, god kaffe og te samt frisk frugt hver dag
  • Sundhedsforsikring og familiepolitik, der sikrer trivsel og tryghed.
  • Et stærkt arbejds- og kollegialt miljø med god stemning, højt til loftet og flere sociale arrangementer hvert år.

Bliv en del af Searchmind-teamet!

Lyder det som noget for dig? Så send dit CV og en ansøgning til rekruttering@searchmind.dk.

Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi finder den rette kandidat. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Martin Hansen, Head of Performance, på mh@searchmind.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig! 🚀

Skal vi finde dit potentiale? Lad os påvirke og forandre din forretning.

Minding people
Minding business
Kontakt

Searchmind skal bruge dine kontaktoplysninger for at kontakte dig om vores produkter og tjenester. Du kan til enhver tid fravælge kommunikation fra os. Se vores privatlivspolitik for mere information.

Tak for din anmodning -
Vi kontakter dig hurtigst muligt!
Hov! Noget gik galt. Din besked bev ikke sendt.

Searchmind skal bruge dine kontaktoplysninger for at kontakte dig om vores produkter og tjenester. Du kan til enhver tid fravælge kommunikation fra os. Se vores privatlivspolitik for mere information.