Generelle marketing-begreber
November 14, 2024
CPA (Cost Per Acquisition)
Hvad er CPA?
CPA står for Cost Per Acquisition eller Cost Per Action og er et begreb, som bruges til at beregne prisen på anskaffelsen af en ny kunde eller en bestemt handling.
CPA kan oversættes til dansk: Omkostning pr. salg eller omkostning pr. handling/konvertering.
CPA bruges i forbindelse med salg og marketing og er en god ordnet KPI til måling på rentabiliteten af ens salgs- og marketingaktiviteter.
Hvordan beregnes CPA?
CPA beregnes: Omkostninger / Antal konverteringer
Hvor omkostningerne f.eks. er de summerede markedsførings- og/eller salgsomkostninger eller f.eks. for en specifik kampagne, annonce, kanal eller lignende. Og det samme gælder for “Antal konverteringer”.
Hvad bruges CPA til?
CPA kan bruges som en overordnet KPI til at måle på rentabiliteten af ens marketing og salg generelt eller på specifikke kampagner.
Herudover kan den bruges til at sammenligne prisen på forskellige marketingkanaler, enkelte annoncer mv. for at se, hvor og hvordan I anskaffer jer de billigste kunder.
Hvor høj skal din CPA være?
I og med at CPA’en er prisen for en ny kunde/konvertering, afhænger hvor høj din CPA skal være af, hvor dyrt dit produkt er, og mere præcist, hvad din CLV (Customer Lifetime Value) er.
Jo dyrere produkt, jo højere CPA kan du have og samtidig have en rentabel markedsføring- og salgsstrategi
Fordelene ved CPA (CPA VS CPC)
Fordelen ved CPA frem for f.eks. CPC (Cost Per Click) er, at man I CPA kun medregner folk, som rent faktisk køber noget. Hvor man i CPC regner prisen pr. klik, men ikke tager kvaliteten af dette klik og potentielle kunde med i beregningen. Mange klik (CPC) er ikke noget værd, hvis de ikke købet noget (CPA).
Derfor er CPA en bedre KPI til måling på rentabiliteten og den reelle pris for en ny kunde ift. CPC, som er bedre til at måle på prisen for anskaffelsen af en mulig kunde (et klik).
Skal vi finde dit potentiale? Lad os påvirke og forandre din forretning.
Vi kontakter dig hurtigst muligt!