Siden premieren i 2022 har Searchmind og MCH A/S arbejdet tæt sammen om at gøre Gamebox Festival til Danmarks største gaming-begivenhed. I 2026 kulminerede det 5-årige samarbejde i en imponerende milepæl: 32.506 solgte billetter – en firdobling af besøgstallet siden festivalens første år.
Samarbejdet: 5 år med uafbrudt vækst
MCH A/S har med Gamebox Festival skabt et unikt samlingspunkt for gaming-kulturen. Som MCH's faste digitale bureau gennem alle fem år har Searchminds opgave været at sikre, at festivalen hvert år nåede nye højder. Samarbejdet har været præget af en markant vækstrejse, hvor vi år efter år har slået tidligere salgsrekorder: Fra 8.600 gæster i 2022 til over 32.500 i 2026.
Vores fokus er en sammenhængende digital rejse, der fanger både hardcore gamere og børnefamilier. Som en integreret del af MCH's marketingteam agerer vi hurtigt på trends og sikrer, at budskaberne lander med størst muligt indtryk. Til 2026-udgaven var målet klart: Vi skulle accelerere billetsalget gennem en endnu skarpere og mere agil udnyttelse af de digitale kanaler.
Tilgangen: Datadrevet målgruppematch og strategisk agilitet
For at fylde hallerne i MCH implementerede Searchmind en fuld-kanal strategi, der transformerede festivalprogrammet til målrettet kommunikation på Google, YouTube og Meta.
Strategiske indsatsområder:
Målrettet program-matching: Vi koblede festivalens program med de rette målgrupper. Ved at teste annonceformater sikrede vi maksimalt engagement – fra visuel storytelling på Meta til købsintention på Google.
Budget-optimering i realtid: Vi overvågede performance løbende og flyttede proaktivt budgettet til de mest effektive kanaler. Denne agilitet var afgørende for en høj ROI og den nye besøgsrekord.
Urgency og FOMO: Vi udnyttede målgruppens "Fear Of Missing Out". Med programmet som løftestang skabte vi en urgency, der konverterede interesse til billetsalg, efterhånden som festivalen nærmede sig.
Searchmind som aktiv partner: Som sponsor var vi fysisk til stede. Indsigten fra vores femårige historik og tilstedeværelse blev omsat til annoncering, der sikrede en kvalificeret tilstrømning af gæster.
Med 32.506 solgte billetter satte Gamebox Festival ny rekord og understregede sin status som Danmarks største gamingevent. Det er et resultat af et stærkt produkt fra MCH og en målrettet indsats fra Searchmind, der formår at aktivere målgruppen i hele landet
Anders Thomsen, Client Lead på samarbejdet
Resultatet: Fra 8.600 til 32.506 på fem år
Solgte billetter
Stigning på solgte billetter fra 2022 til 2026
Vil du med til Gamebox Festival 2027?
Planlægningen af næste års store gaming-brag er allerede i gang. Ønsker du at deltage, kan du holde dig opdateret og få direkte besked, når der er release på billetterne til Gamebox 2027 lige her: Tilmeld dig nyhedsmailen her