Webteknologi

November 20, 2024

Redirect

Hvad er et redirect?

Et redirect, på dansk “viderestilling”, er en viderestilling fra en URL til en anden på en hjemmeside. 

Det kan f.eks. være, du har et produkt, der er udgået på din webshop, men at der er kommet en nyere model. I et sådant tilfælde kunne det give god mening at sende besøgende på den gamle model over til den nye model. 

For at gøre dette kan du oprette et redirect/viderestilling fra den gamle adresse til den tilsvarende nye.  

Lå det gamle produkt f.eks. på adressen https://www.eksempelshop.dk/gammelt-produkt og det nye på https://www.eksempelshop.dk/nyt-produkt, kan du oprette et redirect fra /gammelt-produkt over til /nyt-produkt.

Herved sikrer du dig, at besøgende kommer over på det nye produkt i stedet for blot at blive mødt af en 404-side.

Redirect ift. SEO

I forhold til SEO sørger du også for at bibeholde den værdi som den oprindelige adresse har optjent hos søgemaskinerne, ved at videresende denne over til den nye adresse der redirectes til. For at dette sker, er det dog vigtigt at du opretter viderestillingen som et 301-redirect (permanent redirect). Læs evt. mere om de forskellige typer af redirects herunder.

Forskellige typer af redirects

Noget der er vigtigt at holde sig for øje i forhold til redirects/viderestillinger er, at der findes flere forskellige typer af redirects. I forhold til SEO er det vigtigt, at man opretter de rigtige typer af redirects, således søgemaskinerne har de bedst mulige forudsætninger for at forstå disse.

  • 301 redirect - Permanent redirect (Det er denne type, du vil skulle lave i 99/100 tilfælde i forhold til SEO
  • 302 redirect - Fundet, men midlertidigt redirectet (Denne type redirect er relevant, hvis viderestillingen kun skal være aktiv i et par dage, og altså dermed er midlertidig. Det kunne f.eks. være relevant til black friday, hvis du har oprettet en alternativ landingsside til dette)
  • 303 redirect - See other (Bør primært bruges af udviklere)
  • 307 redirect - Midlertidigt redirect (Bør primært bruges af udviklere)
  • 308 redirect - Permanent redirect (Eksperimentelt) (Bør primært bruges af udviklere)

Redirect extension

Som udgangspunkt er det ikke muligt noget sted i din browser, når du tilgår en adresse, at se om du bliver redirectet eller ej.

Har du en hjemmeside og vil gerne holde styr på om du bliver redirected når du tilgår diverse adresser på din hjemmeside kan du med fordel benytte chrome udvidelsen Redirect path.

Skal du oprette et korrekt redirect for at bevare din hjemmesides SEO-værdi, eller vil du sikre, at dine besøgende lander på de rigtige sider? Vi kan hjælpe dig med at opsætte de rette redirects og undgå tab af trafik. Udfyld formularen herunder eller ring til os på 30 12 42 72 for en uforpligtende snak!

Læs mere om, hvordan vi arbejder med SEO hos Searchmind her

Skal vi finde dit potentiale? Lad os påvirke og forandre din forretning.

Minding people
Minding business
Kontakt

Searchmind skal bruge dine kontaktoplysninger for at kontakte dig om vores produkter og tjenester. Du kan til enhver tid fravælge kommunikation fra os. Se vores privatlivspolitik for mere information.

Tak for din anmodning -
Vi kontakter dig hurtigst muligt!
Hov! Noget gik galt. Din besked bev ikke sendt.

Searchmind skal bruge dine kontaktoplysninger for at kontakte dig om vores produkter og tjenester. Du kan til enhver tid fravælge kommunikation fra os. Se vores privatlivspolitik for mere information.