Er du vores nye SEO & GEO-praktikant?
Skab stærke resultater gennem fremtidens SEO & GEO
Skarp søgemaskineoptimering, banebrydende teknologier og synlighed i både klassiske søgemaskiner og de nye AI-drevne generative platforms. Hos Searchmind kombinerer du datadrevet analyse, indholdsstrategi og teknisk optimering for at bygge SEO- og GEO-løsninger (Generative Engine Optimization), der sikrer, at vores kunder bliver fundet – uanset hvor målgruppen søger svar.
Du får muligheden for at eksperimentere og nørde i et tempofyldt miljø, hvor der er kort fra analyse til handling. Fra søgeordsanalyser, tekniske audits og indholdsoptimering til GEO-strategier i ChatGPT, Perplexity og Google SGE lærer du at skabe organisk vækst for moderne brands – altid med fokus på tårnhøj datakvalitet, synlighed og reel effekt.
Forløb som SEO & GEO-praktikant
Måden, folk søger information på, ændrer sig hastigt i takt med AI. Hos Searchmind samler vi klassisk teknisk SEO, kvalitetsindhold og den nye disciplin GEO i stærke, datadrevne strategier, der skaber langsigtede resultater og markante placeringer for vores kunder.
Som SEO & GEO-praktikant får du mulighed for at dygtiggøre dig i hele spændfeltet inden for organisk markedsføring. Du kommer til at arbejde side om side med vores erfarne SEO-specialister og datanørder. Her vil du være med i hele processen – lige fra de første analyser, konkurrentkortlægninger og tekniske tjek til udarbejdelse af GEO-optimerede tekster og løbende afrapportering på kundernes performance.
Du får hurtigt hands-on erfaring, reelt ansvar for dine egne opgaver og masser af frihed til at afprøve nye AI-værktøjer, analysere søgemønstre og opbygge en stærk faglig profil.
Dine opgaver – i grove træk:
Søgeords- & Intentsanalyse: Afdække, hvad målgruppen søger efter i både klassiske søgemaskiner og AI-drevne søgeværktøjer.
GEO & AI-optimering: Optimere indhold og datastrukturer til at blive citeret og fremhævet i generative AI-tjenester (fx ChatGPT, Copilot og Perplexity).
On-page SEO & Tekst: Udarbejde og optimere fængende, relevante og strukturede tekster, overskrifter og meta-data.
Teknisk SEO: Fejlfinde, udføre tekniske audits samt optimere interne links, crawlability og site-hastighed i samarbejde med vores tech-team.
Linkbuilding & Autoritet: Arbejde strategisk med at opbygge og styrke kundernes domæneautoritet.
Data & Rapportering: Analysere organisk trafik og placeringer via værktøjer som Google Search Console, Google Analytics, Ahrefs m.fl.
Hvad kan du forvente af os?
Fundamentet for din praktik er et målrettet og inspirerende forløb, hvor vi allerede fra dag ét sætter turbo på din læringskurve. Forløbet er en nøje udvalgt kombination af viden, oplæring, opgaveløsning og sparring. Hos os er der samtidig plads til, at vi kan tilpasse dit forløb efter dine ønsker og ambitioner.
Som praktikant i Searchmind kan du glæde dig til:
Et skræddersyet udviklingsforløb med en dedikeret mentor fra SEO-teamet.
Et stærkt hold af medpraktikanter, som du kan sparre med og dele erfaringer med undervejs.
Den nyeste viden, faglig sparring og lærerige workshops inden for SEO, GEO, AI og digital marketing.
Lækre kontorfaciliteter i Aarhus C med frokostordning (gratis for praktikanter), frisk frugt, diverse snacks og god kaffe.
Spændende opgaver og strategiske cases for både danske og internationale virksomheder.
Er det dig, vi søger?
Du er studerende på en relevant uddannelse – fx inden for markedsføring, digital handel, kommunikation, E-concept development, IT og digitalisering eller lignende. Du brænder for organisk synlighed, er nysgerrig på AI-udviklingen inden for søgemaskiner og elsker at kombinere sprog, data og teknik.
Vi forventer, at du har masser af gå-på-mod og er klar til at springe ud i en praktikstilling, hvor du får reelt ansvar og en stejl læringskurve.
Vi forestiller os, at:
Du har kendskab til eller stor interesse for Google, søgeadfærd og hvordan AI ændrer digital søgning.
Du skriver godt og forstår, hvordan tekst skal opbygges til både mennesker og algoritmestyrede AI-modeller.
Du har en struktureret og analytisk tilgang og har mod på at lære værktøjer som Google Analytics, Search Console og Ahrefs.
Du er initiativrig, udadvendt og klar til at prøve dine faglige vinger af.
Praktikvilkår:
Varighed: Forløbet strækker sig over 2 x 10 uger. De sidste 10 uger tilpasses med 2 skrivedage pr. uge dedikeret til din hovedopgave. Det er et krav fra vores side – og for at du får det absolut største udbytte af forløbet – at du tager hele forløbet og ikke kun de første 10 uger.
Sprog: Vi søger pt. kun dansktalende studerende.