Insights

Email deliverability før Q4: Sådan lander dine mails i indbakken

20. august 2026
SPAMFILTER

Er I klar til Q4?

I tvivl om, hvordan mailklienter egentlig fungerer? Det er ikke så komplekst, som det lyder. Men det er altafgørende at forstå, især nu hvor Q4 nærmer sig og indbakkerne bliver rødglødende.

Mailklienternes fornemmeste opgave er at sikre en god oplevelse for deres brugere. Præcis ligesom du gerne vil sikre det for dine subscribers. En god oplevelse opstår ikke, hvis man bliver overhældt med mails, man aldrig åbner eller har et forhold til. Derfor arbejder mailklienterne hårdt på at holde alt skrammel ude, heriblandt mails der aldrig bliver interageret med.

For at sikre at jeres mails lander i indbakken, og ikke i spam- eller kampagnemappen, når det gælder allermest, har vi samlet 6 konkrete råd til jeres deliverability-strategi.

RÅD 01

Forstå maskinrummet: de to niveauer af engagement

Når Gmail, Outlook og Apple Mail vurderer dine udsendelser, kigger de primært på engagement. Men de gør det på to niveauer:

  • Det individuelle niveau: dit forhold til hver enkelt subscriber. Åbner, klikker eller sletter denne person typisk dine mails uden overhovedet at kigge på dem?
  • Det generelle niveau: mønsteret på tværs af hele din liste. Er det samlede engagement svagt eller stærkt?

Er begge dele svage, bliver det markant sværere for dine mails at lande i indbakken. Uanset hvor pæn og velskrevet selve mailen er.

ENGAGEMENTSMODEL

Individuel score

Én enkelt subscriber

Generel score

Hele listen

VURDERING
Indbakken

RÅD 02

Gør det nemt at afmelde sig

Det er en af de vigtigste skelnen, du kan lave i din deliverability-strategi. En afmelding skader dig ikke hos mailklienterne. Det gør en spam-markering til gengæld.

Et rent signal: "jeg vil ikke høre fra jer mere." Det påvirker ikke din afsenderreputation negativt.

Et helt andet signal: "denne afsender er ikke troværdig." Det kan alvorligt skade, hvor mange af dine fremtidige mails der lander i indbakken.

Derfor skal du gøre det nemt at afmelde sig. Et tydeligt afmeld-link i bunden af mailen forhindrer folk i at tage den langt mere skadelige vej: spam-knappen. Gemmer I jeres link lidt for godt?

Et tydeligt afmeld-link er ikke et tegn på svaghed. Det er en ventil, der beskytter din afsenderreputation.

RÅD 03

CTA-knappen: et indirekte deliverability-hack

Din call to action er måske ikke det første, du tænker på i forbindelse med deliverability. Men kæden hænger sådan her sammen:

01 TRIN

Tydelig CTA

Lettere at se og klikke på
02 TRIN

Mere engagement

Flere reelle klik i mailen
03 TRIN

Stærkere reputation

Bygges op over tid
04 TRIN

Flere i indbakken

Det endelige resultat

Det er en lang kæde af effekter, men den starter med, om folk rent faktisk klikker. Prøv at kigge jeres skabelon igennem med klikbarhed som eneste fokus:

  • Ligger din CTA-knap for langt nede?

  • Kunne dit hero-billede selv fungere som en klikbar CTA?

  • Er det helt tydeligt for subscriberen, hvad næste skridt er?

RÅD 04

Plain text-mails føles personlige

Mange tror, at en plain text-mail i sig selv snyder spamfiltrene. Det gør den ikke. Moderne filtre kigger primært på afsenderreputation og engagement, ikke på om der ligger HTML bag.

Men pointen er en anden. En plain text-mail føles ofte langt mere personlig. Det minder mere om en besked fra et rigtigt menneske end en stor, poleret kampagne. Og det kan løfte dit engagement: åbninger, klik og især svar.

Brug plain text strategisk, for eksempel i re-engagement-flows eller founder-mails. Gør det for at skabe en stærkere relation, ikke som et teknisk hack.

POLERET VS. PLAIN TEXT
Poleret kampagne
Billede / Banner
Plain text-mail

Hej [Navn],

Jeg vil gerne høre: er der noget, vi kan gøre bedre for dig?

Svar gerne direkte på denne mail.

Bedste,
Patrick

Samme afsender, to vidt forskellige signaler. Den til højre inviterer til ægte dialog og svar.

Råd 05

Ryd op i listerne: en sløv liste dræber performance

Har du subscribers, der ikke har åbnet eller klikket i dine mails i meget lang tid? De trækker dine samlede nøgletal ned og signalerer til mailklienterne, at dit indhold ikke er relevant.

For at højne din deliverability, især hvis den allerede er udfordret, bør du sortere de inaktive fra. En mindre, men mere engageret liste slår en stor, sløv liste hver eneste gang.

01

Sæt dem på pause

02

Ekskludér fra kritiske sends

03

Byg et sunset-flow

Råd 06

Få dem til at svare: besvarelser er guld værd

Vil du virkelig booste dine positive signaler til mailklienterne, skal du få dine subscribers til at svare på dine mails. Et svar simulerer en rigtig, ægte korrespondance mellem to mennesker, og det er præcis den type signal mailklienterne prioriterer allerhøjest.

Det kræver ikke meget. Bare et konkret, nemt-at-svare-på spørgsmål i en mail, du alligevel skulle sende:

  • Er der nogle bestemte produkter, du gerne så, vi forhandlede?

  • Er der nogle smage eller varianter, du gerne vil have, vi udvider med?

  • Hvad var det, der gjorde, at du første gang handlet hos os?

  • Hvis du kunne ændre én ting ved vores webshop, hvad skulle det så være?

Bonus

Ud over et stærkt deliverability-signal får du værdifuld feedback fra dine kunder, som du kan bruge til produktudvikling og fremtidigt content. Win-win.