Agentic commerce

Hvem vinder, når AI handler ind? 6 indsigter fra McKinseys nye undersøgelse

3. november 2026 AI SEO

Kunderne har allerede taget AI med på indkøb

McKinsey har netop udgivet en af de hidtil største undersøgelser af agentic commerce, altså når AI hjælper med eller selv gennemfører køb på forbrugerens vegne. I juni 2026 svarede omkring 21.000 forbrugere i 11 markeder, heriblandt USA, Storbritannien, Tyskland og Frankrig, på, hvordan de bruger AI, når de handler.

Konklusionen er klar: AI er ikke længere et eksperiment i kunderejsen. Det er blevet et af de steder, hvor købsbeslutningen bliver truffet. Her er de vigtigste indsigter, og hvad de betyder for din webshop.

McKinsey Agentic Commerce Consumer Survey 2026

53%

af forbrugerne har brugt AI til shopping inden for de seneste tre måneder.

Ca. 21.000 forbrugere i 11 markeder
10% → 17%Amerikanske AI-brugere, der har gennemført et køb via AI (vs. december 2025)
3,2xSå meget mere tilbøjelige er AI-brugere til at se AI-søgning som mere indflydelsesrig end søgemaskiner
Ca. 2xHøjere konvertering, når AI-søgninger rammer strukturerede produktdata (Shopify)

Hvad undersøgelsen viser

1. Over halvdelen shopper med AI

I gennemsnit har 53% af forbrugerne brugt AI til shopping inden for de seneste tre måneder. AI bruges til at finde produkter, sammenligne alternativer og få anbefalinger.

2. AI påvirker købet mere end søgemaskinen

Næsten hver tredje AI-shopper siger, at AI-chat eller AI-søgning havde den største indflydelse på deres seneste køb. AI-brugere er 3,2 gange mere tilbøjelige til at vurdere AI-søgeværktøjer som mere indflydelsesrige end traditionelle søgemaskiner.

3. Flere lader AI gennemføre købet

I USA er andelen af AI-brugere, der har gennemført et køb direkte via AI, steget fra 10% til 17% sammenlignet med december 2025. Det svarer til en relativ stigning på 70%.

4. Strukturerede produktdata konverterer bedre

Ifølge Shopify konverterer AI-søgninger, der rammer et struktureret produktkatalog, omtrent dobbelt så godt som søgninger, der bygger på scrapede eller forældede data.

5. Forbrugerne bruger flere AI-værktøjer på samme tid

Næsten hver fjerde AI-bruger bruger et AI-værktøj dagligt, og omkring hver tiende bruger tre eller flere hver dag. ChatGPT og Gemini er de mest brugte selvstændige værktøjer uden for Kina. Synlighed på én platform er derfor ikke nok.

6. Tøj fører an, dagligvarer og skønhed følger hurtigt efter

Tøj er den kategori, hvor flest køb allerede gennemføres via AI, mens dagligvarer og skønhed indhenter hurtigt.

Hvad betyder det for din webshop?

McKinseys råd til brands peger i samme retning: Det handler om at komme med, når AI laver sin shortliste, og om at gøre det let for AI at forstå og bruge dine produkter.

Kom med på AI'ens shortliste

Synlighed i AI-svar bygger på maskinlæsbart indhold, stærke produktdata og omtale fra troværdige kilder. Det er her, SEO og GEO arbejder sammen.

Gør dine produktdata maskinlæsbare

Pris, lagerstatus, levering og produktegenskaber skal være korrekte og strukturerede, fx via schema og berigede produktfeeds. Ellers risikerer du, at AI vælger en konkurrent, den bedre kan forstå.

Mål løbende, hvorfor du bliver anbefalet

AI-agenter holder aldrig fri. Følg med i, hvor og hvorfor dit brand bliver nævnt eller udeladt, og optimer løbende ud fra det.

Vil du dykke længere ned i, hvad din webshop konkret kan gøre nu, så læs Kan AI finde, forstå og bruge din webshop?

Kilde: McKinsey & Company, Who wins when AI does the shopping? New evidence on agentic commerce, oktober 2026.

Hvor står din webshop i dag?

Vi har bygget et værktøj, der giver dig et første svar. Indtast din forside, vælg en kategori- og en produktside, og se hvor godt AI-agenter kan læse og forstå dit website. Vil du hellere tage snakken med det samme, så book et uforpligtende møde.

Alexander Achenza Alexander AchenzaSEO Tech Lead

Start AI readiness audit

Kræver kun din forside og en e-mail.