Nomineret til Best Agency Culture ved European Agency Awards 2026

Minding people. Minding business.

6. november 2026 Searchmind Awards

Når vi passer godt på vores folk, kan vi også passe godt på vores kunders forretning. Det er ikke et slogan, men den måde vi driver bureau på.

Filosofien bag

Minding people. Minding business. har været Searchminds grundfilosofi siden 2016. De to dele hænger uløseligt sammen: Trygge, udviklede og stabile medarbejdere skaber bedre resultater for kunderne, og stærke kunderesultater giver os mulighed for at investere endnu mere i vores folk.

Det var den filosofi, der bragte os i finalen i kategorien Best Agency Culture ved European Agency Awards 2026.

Minding people. Minding business.

38%

af vores kolleger har været hos os i fem år eller mere.

Nomineret · Best Agency Culture, European Agency Awards 2026
19Femårsjubilæer siden 2016
9,1/10Medarbejdertilfredshed, gns. over seks år
9,2/10Kundetilfredshed, gns. over fem år

Bygget til at passe på både folk og forretning

Searchmind blev grundlagt i Aarhus i 2016 af Anders Bjerre og Brian Ahle. Ti år senere er vi omkring 50 specialister, der arbejder på tværs af hele det digitale mix for omkring 150 danske og internationale brands.

Vi er bevidst bygget fladt og tværfagligt. Hver kunde får ét dedikeret team med flere fagligheder, så strategi, data og eksekvering hænger sammen og holdes op mod kundens faktiske forretningsmål.

Minding people: sådan passer vi på vores folk

Ledelse, tillid og balance

Hele ledergruppen har gennemført det intensive lederforløb Stifinder for at lede med psykologisk tryghed, fladt hierarki og tydelighed. Det kombinerer vi med fleksible arbejdstider, mulighed for hjemmearbejde og et kontor med frisk frugt, snacks og blomster hver dag.

Løbende vidensdeling og gennemsigtighed

Specialisterne deler dagligt det nyeste inden for digital marketing, forretning og AI i fælles Slack-kanaler. Et månedligt Searchmind Insights-møde gør det til fælles læring, og kvartalsvise fællesmøder (Town Halls) holder alle opdateret på mål, resultater og retning.

En fast årsrytme for udvikling og fællesskab

Challenger Days to gange om året, hvor vi udvikler teamet og fagligheden, Sunny Social i juni og Jingle Mingle i december, hvor vi kårer årets Searchmind og årets talent, Family Jingle for partnere og børn, kvartalsvise Social Fridays samt firmabetalte sports- og vinklubber.

Minding business: når folk og forretning følges ad

Vi måler kultur på langsigtede resultater frem for enkeltstående målinger. Over seks år har medarbejdertilfredsheden i gennemsnit ligget på 9,1 ud af 10, og over fem år har kundetilfredsheden i gennemsnit ligget på 9,2 ud af 10. De to kurver følges ad, og det er hele tanken bag Minding people. Minding business.

38% af vores kolleger har været hos os i fem år eller mere, og vi har fejret 19 femårsjubilæer siden 2016. I en branche præget af udskiftning betyder det, at kunderne beholder de samme erfarne specialister år efter år, uden tabt viden eller momentum. Den stabilitet har givet os omkring 150 kunder og over 60 internationale award-nomineringer. Alene i 2026 blev vi nomineret i otte kategorier ved European Agency Awards og Global Search Awards, vandt guld ved Global Search Awards for vores case med Organic Basics og sølv som eCommerce Agency of the Year ved European Agency Awards. Det kommer oven i sejren ved Global Search Awards 2023.

Også vores kunder høster anerkendelse: Ved E-handelsprisen 2026 blev DILLING kåret som Danmarks bedste B2C-webshop i kategorien med omsætning over 100 mio. kr., og Oversized Lifting Club fik sølv som bedste nye webshop.

Vil du være en del af holdet?

Vi søger løbende dygtige kolleger, der vil udvikle sig i et bureau, hvor folk og forretning følges ad.