ChatGPT Ads - Din næste annonce svarer igen.
Tidlig tilstedeværelse og målbar effekt i Danmarks nyeste annoncekanal.
Sådan sporer I jeres ChatGPT-annoncer, allerede i dag
OpenAI har åbnet for både client- og server-side tracking til annoncører i ChatGPT. Vi sætter allerede en solid opsætning op for kunder på kanalen: OpenAI Pixel via Google Tag Manager, uden kodeændringer, kombineret med server-side data gennem Conversions API, typisk i en hybrid opsætning deduplikeret via et unikt event-ID, som OpenAI selv anbefaler.
Events som add_to_cart, sign_up og purchase beriges med transaktionsdetaljer og CRM-data for mere præcise konverteringer, og har I allerede en server-side container, for eksempel via Stape, kobler vi den direkte på. Resultatet: I kan måle jeres ChatGPT-annoncer korrekt fra første krone.
Sådan køber man ind i dag
Selvbetjeningsplatformen er åbnet i Danmark. I kan selv oprette en konto på ads.openai.com, sætte et betalingskort på og være i gang med det samme. Vi følger opsætningen tæt og sørger for, at jeres tracking, feed og landingssider er klar, uanset om I selv sætter kampagnerne op eller booker gennem OpenAIs Ads Solutions-team eller en bureau-/teknologipartner.
Ligner Google Search. Opfører sig ikke sådan.
Forskellen afgør, hvordan I skal tænke om kanalen - ikke kun hvad den koster, men hvordan I bygger til den.
Tabellen til højre viser forskellene i overskrifter. Det, der faktisk betyder noget for jeres beslutning, er hvad forskellene gør ved adfærden.
I Google Search har brugeren typisk allerede besluttet sig for retning: de skriver noget som "løbesko dame" eller "bogholder København" og klikker sig ned gennem en liste af muligheder.
I ChatGPT er brugeren ofte stadig i gang med at tænke sig frem. De beskriver et behov, får et svar, stiller opfølgende spørgsmål - og annoncen dukker først op, når samtalen har givet ChatGPT en kontekst at matche mod.
Jeres annonce konkurrerer altså ikke om at blive fundet. Den konkurrerer om at være relevant nok til at blive lagt mærke til, efter brugeren allerede har fået et svar, de stoler på.
Betalt, citeret, købt
Tre måder at være til i AI. De løser hver sit problem - men skal besluttes sammen.
ChatGPT Ads
I køber en sponsoreret placering efter svaret. Den hurtigste af de tre at måle på, men afhængig af både budget og købsvej, og den stopper med at virke når budgettet stopper. Annoncering påvirker ikke selve svaret.
Denne sideGEO og AEO
I optimerer for at blive nævnt og citeret i svaret. Langsommere at bygge, men det holder uden løbende mediespend, og det er den eneste vej ind i selve anbefalingen.
Se GEO og AEO →Agentic Commerce
I gør jer klar til at en AI-agent gennemfører købet på kundens vegne. Produktdata, feed og teknisk opsætning skal kunne læses og handles på af en maskine, ikke kun læses af et menneske.
Se Agentic Commerce →Få en potentialevurdering
Gratis. Ingen beslutning krævet på forhånd. Er svaret nej, får I det med en begrundelse.
Klar til ChatGPT Ads?
FAQ
En annonce i ChatGPT er et sponsoreret kort, der vises efter ChatGPTs svar, ikke inde i svaret. Den er altid tydeligt mærket som sponsoreret og visuelt adskilt fra svaret. OpenAI oplyser, at annoncering ikke påvirker det svar, ChatGPT giver.
Loggede voksne brugere på Free- og Go-planerne ser annoncer. Brugere på Plus, Pro, Business, Enterprise og Education ser ingen annoncer. Brugere under 18 år ser ingen annoncer. Der vises heller ikke annoncer i samtaler om følsomme emner som sundhed, mental sundhed og politik.
Nej. OpenAI oplyser, at annoncering ikke påvirker de svar, ChatGPT giver. Betalt placering giver jer synlighed ved siden af svaret, ikke inde i det. Vil I nævnes og citeres i selve svaret, kræver det generative engine optimization (GEO) og answer engine optimization (AEO), som er organisk arbejde med indhold, struktur og autoritet.
I Google Ads byder man på søgeord og konkurrerer om et klik i en resultatliste. I ChatGPT Ads byder man ind i en samtalekontekst, og annoncen vises efter at brugeren har fået sit svar. OpenAI matcher annoncer mod emnet i samtalen, tidligere chats og tidligere annonceinteraktioner. Der er ikke offentliggjort en søgeordsmekanik. Intentionen i ChatGPT er typisk længere og mere undersøgende, og omkring 20 % af forespørgsler viser direkte kommerciel intention.
Kanalen giver bedst mening for virksomheder, hvis kunder undersøger produktet, før de køber, og hvis målgruppe sandsynligvis bruger ChatGPT på gratis- eller Go-planen. Den giver mindre mening, hvis målgruppen sidder på Plus, Pro, Business eller Enterprise, hvis efterspørgslen primært opstår i samtaler om sundhed, mental sundhed eller politik, hvor der ikke vises annoncer, eller hvis der stadig er uudnyttet potentiale på Google Search og Shopping. Der findes ingen offentliggjorte performancebenchmarks for kanalen, så en første indsats bør behandles som en test med egne succeskriterier.
Tre ting. Konverteringstracking, der virker, så en ny kanal kan måles ærligt, gerne serverside. Et rent produktfeed hvis I sælger produkter, så kanalen kan læse kategori, pris og lager korrekt. Og landingssider bygget til en bruger, der lige har læst et længere svar om emnet, ikke til et kort søgeordsklik. Alle tre løfter samtidig Google og Meta, uanset om ChatGPT Ads leverer.
Annoncører får kun aggregerede oplysninger om, hvordan deres annoncer performer. Annoncører får ikke adgang til brugernes chats, chathistorik, memory eller personlige detaljer. Det er OpenAI der matcher annoncer mod samtalekonteksten, ikke annoncøren der targeter enkeltpersoner.
Vi er selv i gang. Searchmind er blevet godkendt som annoncør og er live med egne annoncer i ChatGPT. Kanalen er stadig så ny, at ingen dansk annoncør eller bureau, os selv inklusive, har et dokumenteret resultatgrundlag endnu, men vi tester aktivt, så vi har førstehåndserfaring med opsætningen, når jeres kampagner skal i gang. Det bygger oven på vores dokumenterede erfaring med paid search og med den organiske side af AI-søgning gennem GEO, AEO og Agentic Commerce.
Ja. Annoncer i ChatGPT rulles ud i Danmark fra 24. august 2026 som del af en udrulning til 31 europæiske lande. Selvbetjeningsplatformen (ads.openai.com) er nu åbnet i Danmark, så I kan selv oprette en konto og sætte kampagner op. Alternativt kan I booke gennem OpenAIs Ads Solutions-team, bureaupartnere eller teknologipartnere.